Vores arbejde med bæredygtighedsrelaterede forhold
Invest Administration håndterer en række bæredygtighedsrelaterede forhold i tilknytning til de foreninger, som vi forvalter. Arbejdet omfatter blandt andet udarbejdelse og opdatering af politikker for bæredygtighed og samfundsansvar samt gennemførelse af norm- og aktivitetsbaserede screeninger på baggrund af disse politikker.
Som investeringsforvaltningsselskab samarbejder vi med foreningens investeringsrådgiver om at fastlægge de rammer, der skal gælde for foreningens bæredygtighedsrelaterede forhold, og vi bidrager til den løbende monitorering i det omfang, det følger af disse politikker og gældende lovgivning. Formålet er at sikre en struktureret håndtering af de bæredygtighedsrelaterede forhold, hvorfor vi ligeledes løbende holder os orienteret om den regulatoriske udvikling på ESG-området.
Invest Administration har siden juni 2023 været underskriver af UN Principles for Responsible Investment (UN PRI).
Nedenfor findes Invest Administrations PAI-erklæring samt politikken for integration af bæredygtighedsrisici.